Etableret 2012
Louise Thomine
F. 1983. København
I en lille lejlighed på Vesterbro ved Halmtorvet sidder Louise Thomine ved et gammelt arkitekt tegnebord og skaber sine tegninger. På væggene hænger et hav af forskellige Art-Fellow damer og kigger ned på hende. Hun har netop kastet sig over endnu en ny dame, der skal være færdig til hendes kommende udstilling.
Thomine fortæller begejstret om sit nye motiv. Det er en dame, der sidder på en kamel! Selv virker Louise lidt forundret over, at hun er kommet til at tegne en kamel-dame. En kamel med ben så lange og tynde som Louise Bourgeois berømte edderkopskulpturer og med lår så fyldige og spændstige som sad de på en stor afrikansk kvinde. Værket skal senere monteres i en sort ramme bag glas, men der er stadigvæk lang vej tilbage. Processen er lang. Det tager tid at få et værk færdigt, og bunker af blyanter og tusser på skrivebordet vidner om lang tids grundigt arbejde. Tusindevis af bittesmå streger skal der til for, at en dame kan begynde at tage form. Ofte uden at Thomine selv helt er klar over, hvad det er hun tegner, mens hun er dybt inde i processen. Ofte er det først bagefter, at det bliver klart for hende, hvad hun har tegnet. Altid en ny dame og altid en dame, der på næsten mystisk vis er hendes helt egen. Igennem en årrække har Louise Thomine arbejdet sig ind på livet af sit hovedmotiv den karakteristiske Art-Fellow figur, med de mystiske japanske aner og de evigt lukkede øjne.
Kvindelighed, sensibilitet og afbalanceret skrøbelighed er de første ord, der falder én ind, når man betragter Thomines damer. Men også styrke, mod og selvsikkerhed er ord der trænger sig på. Thomines Art-Fellow kvinde er ikke bange for at stå frem. Hun må gerne være den hun er. Hun må gerne være til med al hendes følsomhed og kvindelighed. Der er en særlig menneskelig varme i Thomines rolige og bløde streger. Hendes billedrum er dragende. Det omslutter og tilbyder beskueren en intim følelse af nærhed. Grænserne mellem beskuer og det beskuede opløses.
Thomine bevæger sig frit rundt i de åbne betydningers landskaber, hvor der er langt til bevidste intentioner, og hvor tingene gerne må være som de er, også selvom de ikke peger frem mod en bestemt vilje eller mål. Det er dette Thomine kan. Hun kan skabe billeder af flygtige følelsestrømme, der ikke kan forklares rationelt, men som godt kan udtrykkes i streger, tush og blæk. Det er det åbne og afsøgende, der er grundstenen i Thomines udtryk. Damerne behøver ikke at forklare sig selv. De har ikke noget, de skal bevise. I en patriarkalsk kultur med effektivitet og målrettet adfærd øverst på dagsordenen, virker Thomines damer befriende. De fortæller nogle helt andre historier end dem, der er de dominerende fortællinger i tiden. De minder os om, at der findes et ‘andet’ rum, et sted hvor tingene ikke behøver at have en bestemt retning eller veldefineret mening for at have værdi. Hvad er det hun vil denne Art-Fellow dame? Hvad drømmer hun om? Hvor er hun på vej hen? Vi ved det ikke. Thomine formår med sin fintfølende fornemmelse at holde betydningerne åbne. Hun arbejder med antydninger og flertydighed. Hendes tegninger er ikke anmassende. De trækker ikke nogle ideologier ned over hovedet på beskueren. De lader os være i fred og alligevel lokker de og trækker os nærmere.
Kvindekroppen indtager en helt særlig plads i Thomines univers. Det er igennem hendes endeløse bøjninger af kvindekroppens former, at Thomine formår at udtrykke alle de nuancer af, hvad det vil sige at være menneske, som Thomine igen og igen kredser om i sin kunst.
Thomines Art-Fellow kvinde balancerer vægtløst rundt i et abstrakt rum, hvor hun med hendes afbalancerede skrøbelighed og tusindevis af streger indkredser aspekter af det kvindelige, vi ellers ikke normalt kan fastholde og beskue. Thomine tilbyder os nye og anderledes ‘blik’ på kvindenkroppen i en kultur, hvor det er mandens blik på kvinden, der er det afgørende. I Thomines univers er det ofte kvinden, der ser kvinden. Ser hende som hun er og gerne må være. Thomines tegninger flyder over af en kærlighed til det kvindelige. Thomine udforsker, hvad det vil sige at være kvinde. Nøgenheden og den blottede kvindekrop er hendes hovedmotiv, men der er ikke tale om en seksualiseret nøgenhed til ære for mandens beskuelse. Det er ikke manden, der er genstand for Thomines tegninger. De befinder sig i et følelses- og billedrum, der rækker længere ud over mand-kvinden konstellationen. Thomines Art-Fellow kvinde er mest af alt et menneske af kød og blod, frem for et køn, hvilket afspejler sig i hendes ofte blottende muskelstrukturer.
Selvom Thomines Art-Fellow dame er hendes hovedmotiv, er hun sjældent alene. Ofte har hun følge af andre af Louises foretrukne sidemotiver. Sommerfuglen er et klassisk sidemotiv hos Thomine. I nogle værker smelter sommerfuglen sammen med Art-Fellow-kvinden og skaber en mystisk og mytisk kimærisk, dyr-menneske figur, som drager og forundrer beskueren. I andre værker smelter damen samme med elementer fra planteriget og har hænder og fødder af blade og blomster. Elementerne fra naturen som Thomine bringer ind i sine værker foregriber tanken om sammensmeltningen med naturen. Nogle af tegningerne er holdt i en enkelt afdæmpet mørk farve, mens andre nærmest eksploderer i store flader af ren farveglæde.
I andre af Thomines værker berører hun barndommens land med tilbagevendende motiver som ballerinaen og ballonen og uden sentimentalitet synes hun at fortælle om det tætte bånd mellem barndommen, moderkroppen og ikke mindst naturen. Det legende, åbne, frihedssøgende og uskyldige.
Båndet og snoren i forskellige variationer spiller ligeledes en central rolle i Thomines betydningsunivers. Lige fra de tyndeste silketråde, til det kraftigeste stoflige bondage-bånd. Thomines bånd er ikke som dem vi møder i Fifty Shades Of Grey. Hendes damer er ikke underdanige kvinder, der længes efter mandens dominans. De er langt mere kraftfulde end dette. De fortæller nogle andre historier. Om komplekse almenmenneskelige følelser af hvad det vil sige at være forbundet med et andet menneske. At være forbundet og bundet til. Thomines tråde forbinder og fastholder. De taler om at folde sig ud og bryde ud af tidligere begrænsninger. Om at holde sammen på sig selv og om hengivelse. Om at turde give slip. Om kontrol og kontroltab.
Thomine giver damerne form og arbejder ud fra et væld af strømmende følelsesantydninger, en proces der er meget intuitiv. Thomines damer er inderlige og anelsesfulde og taler direkte til sjælen. Det føles godt at være i selvskab med Thomines dame. Som om hun har fundet nøglen til en hemmelighed, hun gerne vil dele med én. Thomine råber og skriger ikke for at få sit budskab ud, som det ellers er normalt nu om dage. Hun hvisker.